Under 1930’ernes Spanske Borgerkrig bliver familien Martinez Lopez fra den afsides liggende bjerglandsby Villar del Cobo skilt fra hinanden. Nogle år forinden er faren død, og da moren, Manuela, i en periode indlægges på hospitalet, anbringes to af børnene, Ernesto og Cristobalina, på et børnehjem i en naboby. Inden moren får mulighed for at hente de to børn hjem, er Cristobalina blevet bortadopteret til en norsk nødhjælpsarbejder.

Eva Kochs videoinstallation Den drøm om fred er et sitespecifikt værk skabt til et helt specielt byrum i København: Cisternerne under Søndermarken, et tidligere vandreservoir, der daterer sig tilbage til 1856. Mørkt, koldt og fugtigt minder rummet med dets drypstendannelser både om naturens drypstenshuler, men også om fangekældre, katakomber, og beskyttelsesrum, hvor mennesker har været

Duerne bor i naturen. Men de bor også i myterne, i den kollektive erindring, digtene og billederne. I Christiansborgs Tårn kan man tænke på, at ordet due også bruges om politikere, som arbejder kompromissøgende i en større sags tjeneste.

Et fyrtårn er et pejlemærke for den søfarende, en gennemtrængende serie af lysstærke blink, der fortæller mennesket på havet, at kysten er ret forude, og at man skal rette kursen ind efter denne information. Har man været langt ude på havet, kan fyrets lys møde en som en tryg hilsen; det første tegn på landkending

I universitetsbygningen, KUA 2 på Amager, har Eva Koch installeret 5 videoprojektioner i det trapperum, der forbinder Saxo Instituttets 5 niveauer med arkæologien på øverste niveau.

Meget af ens liv går med at vente. På at noget skal begynde, eller at noget skal tage slut. Man venter på store eksistentielle forandringer og på små konkrete hverdagsting. På Godot, på kærligheden, på sommeren, på bussen. Mens man venter, kan man føle sig stedt i et mellemrum. Ude af stand til at agere,

IFITRY Running er optaget i Marokko i Ifitry, en kunstnerresidens nær Essaouira, ved kysten i den sydlige del af landet. Videoen, som kører i et 2 minutters loop, viser kunstneren, der løber rundt i den labyrintiske marokkanske arkitektur.

Tiden er skruet ned, så det menneskelige øje kan følge vandets vilde kontinuerlige strøm fra top til bund. Der er en vis meditativ ro over det, mens lydsidens voldsomme hvide støj, føjer en kraftfuld energi til indtrykket. Man mærker sin krop foran denne gengivelse af et naturfænomen, overraskende flyttet ind i det centrale byrum, mærker

June’s Lace er en udstilling i 3 dele: en udendørs video projektion, en videoinstallation for tre projektorer og et digt. Installationerne kan ses som eksistentielle og filosofiske aflæsninger af blondegardinet.

Videoværket Salammbô er skabt med udgangspunkt i Gustave Flauberts roman Salammbô fra 1862 og i dialog med Jean-Antoine-Marie Idracs nyklassicistiske skulptur af samme navn fra 1903.

Dette projekt handler om visuelt at give Augusta et glimt af sin grønlandske familie og samtidig lave et levende portræt, der placerer familien i det grønlandske landskab, men, som videoen viser, er vejret en uberegnelig faktor.

Ny Carlsberg Glyptotek, Danmark, 2010. Rodins Borgerne fra Calais er en fortolkning af legenden om de 6 borgere, som i 1347 tilbød at ofre sig selv for at redde borgerne i Calais under den engelske belejring.

Eva Kochs videoinstallation Confer består af to projektioner modstillet hinanden. På den ene projektion ses en kontrabas, der er filmet så tæt på, at instrumentet virker fysisk nærværende. På den anden projektion følger vi en helikopter, der cirkler henover en letskyet blå himmel.

Videoinstallationen “Evergreen” handler om gruppens magt, og om menneskets iboende ondskab, der nådesløst kan udelukke en fra gruppen. Dette er iscenesat i Færøernes overvældende og smukke landskab.

En videoinstallation der handler om kommunikation. Lydside og billedside fortæller den samme historie. Men på hvert sit sprog, henholdsvis tale og tegnsprog. Stedt mellem disse to sprog er vi i et tolkningsfelt, og selv om vi taler samme sprog er det ikke givet, at vi forstår det samme.

Projektet er et videoværk, der fordeler sig mellem de to karréer, hvor der hvert sted vises et yderpunkt af ‘den samme’ historie. Videosekvenserne bliver projekteret direkte på ydermurene og kan ses fra skumring til solopgang. Værket tilføjer et særligt oplevelsesrum, når mørket sænker sig.

Eva Kochs videoinstallation UP er et loop, der viser folk stige op fra en underjordisk skakt. Som projektion fylder den omkring 60 cm. i diameter. Forestiller man sig den projiceret på en gade eller et fortov, hvor mange mennesker passerer, vil den være et overraskende moment, et ganske lille indgreb, som man enten kan passere med et kort blik, eller standse overrasket op over.

På en tynd line, en smal mole udspændt mellem himmel og hav, vandrer mennesker afsted. Færden er ikke uden risiko; konstant vælter kraftige bølger ind over molen og overskyller de vandrende.

I den store videoinstallation Crowds fra 1997, har Eva Koch stillet sig op midt i mængden i tre internationale storbyer

Videoen Transit handler også om at være undervejs, i mellemrummet, ‘in the gap’, mellem her og der. Transit betyder overførsel fra et sted til et andet.