Værket består af 12 fotografier fra tvs nyhedsstrøm i året 1989-90. Herpå er anbragt 9 sorte silikone skulpturer. Hvis en cirkelform bliver tilstrækkelig lille, defineres den ikke mere som del af en kugle, men som et punkt. Hos Eva Koch kan punkterne optræde som markører i et felt af billeder taget fra TVs stadige billedstrøm, som i værket uden titel. Punkterne er punktummer, standsninger i en hastigt skiftende strøm af visuelle udsagn. Et punktum er en pausemarkør. En opfordring til at standse op på tærsklen til den næste sætning. I Roland Barthes’ forståelse af punktummet, er det en spydspids, hvormed kunsten rammer os som en aktiv kraft.