Approach

En la instalación APPROACH lo primero que oímos, en un tono bajo e íntimo, es una voz que cita 14 versos de la tercera parte de la Divina Comedia, el Paraíso de Dante. Dentro de la instalación nos encontramos con la parte visual, donde se ven diferentes personas que recitan los mismos versos, pero en lenguaje de signos.

Estos 14 versos son una fuerte invocación de Dante a Apolo para que le otorgue la capacidad de poder mantener aunque sea un poco de lo que ha visto en su viaje al Paraíso. El audio y las imágenes nos cuentan la misma historia, pero cada cual con su propio lenguaje.

Como observador nos encontramos en un lugar entre ambos lenguajes que representa de forma extrema la situación en la que nos encontramos constantemente al relacionarnos con el mundo. Es el lugar para la interpretación. La comunicación con significado único y universal no existe. Siempre nos encontramos en el marco de la interpretación y aunque hablemos el mismo lenguaje, no siempre comprendemos lo mismo.

Approach

The installation APPROACH borrows its text from Dante’s “Divine Comedy”, written in Italy almost 700 years ago. Dante’s poem is concerned with man’s search for meaning and not least for the inexplicable or intangible.

On entering the installation APPROACH you hear voices reciting the first 13 verses of “Paradiso”, and you meet the visual side, in which a number of persons recite the same verses, but in sign language. The 13 verses contain Dante’s deeply felt prayer to Apollo to give the poet the strength to hold onto just a little part of what he has seen on his journey.

The sound track and the visuals thus tell the same story, but in different languages. Caught between these two languages, the visitor to the installation is sharply confronted with the fundamental situation of our relation to the surrounding world, the constant necessity of interpretation. The ideal of unambiguous communication does not exist. We are always in a field of interpretation, and even though we speak the same language, it is not given that we understand the same thing.

Approach

Videoinstallationen Approach kører, som mange af Kochs installationer i et loop. Man ser et klassisk cirkulært gårdrum. En gruppe mennesker klædt i gråt kommer ind, fremfører en tekst, og forlader rummet igen. Det er et døvekor, og deres fremførelse sker med hændernes og ansigtets gestik. Parallelt hermed høres teksten reciteret på engelsk. Teksten er 14 vers fra tredje del, Paradiset, af Dante Alighieris: Den Guddommelige Komedie, skrevet i Italien for snart 700 år siden.

Den læste og gestikulerede tekst er en meget stærk henvendelse fra Dante til Apollon, altså den oprindelige romerske gud, ikke den nyindførte kristne, om at give ham kraft til at fastholde bare en flig af det, han har set på sin rejse til Paradiset. Det er en bøn om at kunne fastholde indsigten, og ikke være overladt til flygtighedens vilkår, hvor erindringer fortoner sig som drømme. Lyd- og billedsiden i Approach fortæller den samme historie.

Men på hvert sit sprog. Som beskuer er man stedt mellem dem som et skærpet billede på den tilstand af konstant tolkning eller oversættelse, der er menneskets vilkår i verden. Man kan ikke kontrollere, hvad der går tabt mellem det ene og det andet sprog, men er overladt til én enkelt version af virkeligheden. Selv om man taler samme sprog, er det ikke givet, at man forstår det samme.