Eva Koch lader et nu, udtalt på 9 forskellige sprog, springe fra punkt til punkt. Nuet er lokalt, er altid et andet sted, end vi venter. Vi taler om tids-punkter, øjeblikke af tid, stanset ud af den forskelsløse strøm. I Kongens Have i Odense vokser de 9 bronzepunkter, eller kugletoppe op af græsset. Og hurtigere end kroppen kan følge med og skifte sted, har nuet flyttet sig fra et punkt til et andet. Mønstret er større end én selv, øjeblikket kan ikke fastholdes. Med sin sokkelløse opsætning og ikke-hierarkiske struktur er skulpturen et stykke minimal art, en skulptur som man skal være i og erfare med sin krop. Samtidig rives man konstant ud af den kontemplative væren i skulpturen i konfrontationen med, at man aldrig kan være, hvor den er. Kunsten har, som øjeblikket, altid flyttet sig, når man tror at have grebet den.
