I universitetsbygningen, KUA 2 på Amager, har Eva Koch installeret 5 videoprojektioner i det trapperum, der forbinder Saxo Instituttets 5 niveauer med arkæologien på øverste niveau. På den øverste etage strækker billedet sig fra væg til væg, på de øvrige etager har værket plads over det nedadgående trappeforløb. Videoerne, der løber i et loop på 2 timer, viser optagelser af islandske vandfald, filmet i høj hastighed, og nu afspillet i langsom, hvilket giver en ekstrem detaljeskarphed, uanset om videoen viser nærbilleder, eller om der zoomes ud til et større vue. Videoens billede følges af lyden, der også kan skifte fra sagte hvid støj til en rislen, og som i lighed med billederne er komponeret i et lodret forløb. På den øverste etage ser man faldene ovenfra, og vandet der falder ud over kanten. I de tre midterste projektioner overblændes billederne af vand med mellemrum af nærbilleder af menneskers ansigter. Børn, unge, voksne og gamle, mænd og kvinder. 150 helt vilkårlige mennesker af i dag. Når ansigterne viser sig, ophører lyden. I de 5 trapperum virker projektionerne som landskabsmaleriets lysende skønne vindue til verden. Men også som påmindelse om, at naturen findes som en ustyrlig kraft helt uafhængig af mennesket. At tiden er gået før os, og at den vil gå efter os. At vores liv er en del af en strøm.
Titlen på den permanente installation, er hentet fra den argentinske forfatter Jorge Luis Borges´ essay Otras Inquisiciones, fra 1952.
-
Foto: Anders Sune Berg -
Foto: Anders Sune Berg -
Foto: Anders Sune Berg -
Foto: Anders Sune Berg -
Foto: Anders Sune Berg