På en tynd line, en smal mole udspændt mellem himmel og hav, vandrer mennesker af sted. Færden er ikke uden risiko; konstant vælter kraftige bølger ind over molen og overskyller de vandrende. De går fra intet mod intet. Går og går og mens energien, hvormed de bevæger sig, synes at fortælle om et mål for enden, ser vi det aldrig.
Bagude fortaber sig, forude ligger kun det anede. Molen, der snart er synlig, snart overskyllet, er en overgang, en passage, der forbinder to steder. Et gap mellem et her og et der.
Lyden er artificiel støj med elementer, der mimer reallyde, og skifter mellem at være synkron og asynkron. Lyd og billede er to abstrakte elementer, som i perceptionen uvilkårligt forsøges knyttet an til en meningsgivende, men i virkeligheden fiktiv, realitet.