På den ene projektion ses en kontrabas, der er filmet så tæt på, at instrumentet virker fysisk nærværende. På den anden projektion følger man en helikopter, der cirkler henover en letskyet blå himmel. Umiddelbart er det lyden, der er mest påtrængende: Helikopterens stigende og faldende snurren, musikkens skiftevis rolige og næsten stressende forløb.
Umiddelbart er der ikke noget, der forbinder billederne af en kontrabas og en helikopter. Beskueren står i mellemrummet mellem dem, både mentalt og fysisk, og kommer i den forstand til at udgøre det tredje sted – et mødested. I filmens verden er musikken oftest en forstærkning af billedsiden, det er musikken, der understreger romantikken eller uhyggen. Således vil beskueren også her prøve at finde en fortælling og en retning mellem billeder og lyd. Man vil måske opleve, at det er kontrabassen, der giver helikopteren retning, ligesom helikopterens cirklen former kontrabassens stemme, men det passer ikke rigtigt. Ved beskuerens mellemkomst og insisteren på sammenhæng og fortælling væves billede og lyd ind i hinanden. Skiftevis beroliget og animeret befinder beskueren sig i sit eget pulserende rum af nydelse, irritation og undren.
Confer betyder at konferere, at rådslå sig med eller at overdrage noget til nogen. I installationen her, er det beskueren, der får overført information, både gennem øjet og gennem øret. Men hvordan vi skal tolke informationerne er op til os selv, og får os til at overveje hvor lidt der skal til, før der dannes en mening og hvor dårligt mennesket tåler det tilfældige.
-
-
Surveillance helicopter filmed in Rome.