Bissens Nanna (1857) er en nationalromantisk figur, skabt med den hensigt at vise, at den nordiske mytologi godt kunne sammenligne sig med den antikke græske. I mytologien er Nanna gift med den lykkelige og usårlige Balder, som ved den onde Lokes list alligevel bliver dræbt. Nannas sorg derover er så stor, at hun dør ved hans bålfærd. Bissens Nanna er tækkelig, ærbar og lidt tung at se på, hun er inkarnationen af den trofaste hustru. Gennem Eva Kochs arbejde med figuren får Nanna et nyt selvstændigt liv, hun får et blik og en stemme, og hun både ser og taler til dig, til den individuelle betragter. Nannas liv skabes gennem projektionen af et videoanimeret portræt fra to projektorer, rettet direkte på skulpturen, ligesom lyden kommer fra en retningsbestemt højtaler. Den tunge figur viser sig at indeholde et sanseligt menneske, der hvisker lokkende og forførende til dig. ”Kom her; kom tættere på; ræk mig dit øre, dit øres bæger så jeg kan lægge mig i det som koldt vand; gå med mig”, hvisker Nanna. Med dette greb får Eva Koch gjort det tydeligt, at skulpturen også altid er og har været politisk; et udtryk for den tid, den er rundet af. Bissens skulptur fortæller om en tids moralkodekser og kvindeopfattelser, som nu, gennem Eva Kochs greb, træder tydeligt frem. Samtidig hermed gør Eva Koch skulpturen nærværende for betragteren, og peger på, at skulpturen altid indeholder muligheden for et intimt møde mellem figur og betragter.
-
Fotograf: Anders Sune Berg -
Fotograf: Anders Sune Berg -
Fotograf: Anders Sune Berg