Mind the Gap fandt sted i en af de små pavilloner ved Kongens Have. Rummet var nøgent. Tomt og hvidt, men samtidig fyldt af et stærkt lys og af lyd. Det tomme rum, det rum, der jo aldrig kan betrædes, i og med at det så ikke længere er tomt, var ildevarslende, syngende på en dyb tone, der næsten fik huset til at gå i resonans. Lyset var blåt og bevægede sig med lyden. Når man trådte ind i rummet ændrede det stemning; lyset blev klart, næsten solvarmt og lydene henvendte sig til én. Ordene var en collage af tekster, skrevet af politikeren Ritt Bjerregaard, digteren Thomas Boberg og den spanske kritiker Esteban Pujals, ud fra nøgleordene her og nu. Mind the Gap var et multimedieværk, lavet og styret digitalt. Samtidig var det i sig selv en approprieret readymade, et stykke virkelighed udsat for minimale ændringer.
Det komplekse lydbillede, skabt i samarbejde med komponisten Morten Carlsen, svingede fra en meditativ søvnig blød duven, der brat afløstes af brusende lyde og et skingert MIND THE GAP. Lyd og tekst blev styret af et random-system, sådan at hver besøgende oplevede et specifikt mønster. Installationen var selv et gap/ et hul midt i en travl storby. Når man lukkede døren bag sig, lukkede rummet sig igen om sin syngende grundtone.