Permanent lyd og video til AUH Psykiatrien Aarhus Universitetshospital i Skejby, Mit hav er en permanent videoprojektion skabt til Aarhus Universitetshospitals nye psykiatriske center. Centeret udgøres af en karrebygning, der omkranser et stort uderum, opdelt i flere afskilte gårde og med et fælleshus som center. Eva Kochs videoværk er projiceret som ét langt sammenhængende, levende billede (2,7 meter i højden, 22 meter i længden) på fælleshusets nordlige facadevæg. Værket udgøres af skiftende sekvenser med optagelser af havet. Sekvenserne skifter mellem forskellige indstillinger på havet og forskellige have. Lydsiden er et væsentligt element i værket, og er en svag, behagelig lyd, som er udviklet over lyden af de forskellige have. Lyden er et selvstændigt element, og vil også køre i dagtimerne, når billedet ikke vises. De fleste mennesker har et forhold til havet, mange vil huske første gang, de så havet. Over for havet er mennesket lille. Der kan ske mange ting i et menneskes liv, som gør, at det virker meningsløst, men havet bliver ved med at skylle ind mod land. Der er noget, der fortsætter og som også vil fortsætte, når den enkelte ikke er her mere. Det er der noget elementært befriende ved. Havet er der bare, det stiller ingen krav. At sidde ved havet giver de fleste mennesker en fornemmelse af fred. Ved havet kan blikket løbe linen helt ud, der er ingenting, der spærrer for udsynet. Det er ikke så tit, man oplever det i Danmark. Man kan drømme eller meditere, når man ser ud over havet, lyden af havet har en beroligende virkning. En del af de indsatte kommer fra Grønland, hvor havet alle steder er et nærværende element i tilværelsen. En del af optagelserne er lavet på Grønland. For de grønlandske indsatte vil havet kunne føles som en hilsen hjemmefra, en form for forbindelse til det sted, de kommer fra.
-
Foto: Gert Skærlund -
Foto: Gert Skærlund -
Foto: Gert Skærlund