Made by hand

Made by hand. Googler man det udsagn kommer der et væld af designprodukter frem. Vi vil gerne betalt ekstra for noget, der er lavet med omhu af menneskehænder frem for at være maskinelt fremstillet. Eva Kochs værk Made by hand, vises på to tætstillede skærme, der tilsammen danner et næsten abstrakt billede. På hver skærm ses en opmuret stenvæg med træværk imellem, den er tydeligvis gammel og begroet med mos og alger. Den ene skærm stiller tæt på murværket, den anden følger stenvæggen opad i en langsom og lydløs glidende bevægelse. Undervejs ser vi den filmendes skygge, det er et håndholdt kamera, en video, der er ”made by hand”. Håndlavet er også det murværk, hvis rustikke skønhed der er stillet skarpt på, og nu synes at være et æstetisk kontemplativt billede. Det vi ser, er et nærbillede af en sluse i Kovzha Floden, der forbinder Onega Søen og Det Hvide Hav i Rusland. Slusen er en del af det i alt 227 km lange kanalsystem, som Stalin i november 1931 udkommanderede i tusindvis af tvangsarbejdere fra Gulaglejrene til at bygge på kun 20 måneder. Det hele blev lavet med menneskehænder, som et bevis på Sovjetstatens kunnen. Man anslår at 50.000 mennesker døde under processen.

 

Eva Koch ©2016/ Video til to skærme / 14:18 min / 13:16 min.
Redigeret af Niels Plenge