Videoinstallationen June’s lace, er et triptykon, et tredelt billede. En dunkende, stemplende infernalsk maskinlyd, som giver mening, når man forbinder den med de to grønne metalvæve på de to yderste projektioner, der flankerer midterbilledets rolige helle, i form af et blondegardin. Det er engelske vævemaskiner vi ser, der hamrer de fineste blonder frem, hurtigere end nogen erfaren kniplerske kan gøre det.
Hvor de to yderste billeder viser disse evigt arbejdende maskiner, opleves det midterste billede nærmest som en hvile for øjet. Projektionen viser et blondegardin foran et vindue, hvori billygters lys spejles. Om vi er ude og ser ind eller inde og ser ud, er svært at afgøre.
Før industrialiseringen var kniplingen noget fint, noget eksklusivt og særligt. Men med maskinernes indtog kunne blonder nu købes i metermål for ingen penge, ligesom de med tiden heller ikke behøvede at være udført i råsilke (heraf betegnelsen blonde), men kunne laves i polyester eller et andet billigt kunststof. Denne devaluering betød, at blondestof blev allemandseje, og dermed fik en social slagside. Blondegardinerne kom op i alle små hjem, som noget, der skulle symbolisere orden og fornemhed, men som reelt hurtigt kunne aflæses som netop den småborgerlige trang til at virke fornemmere end man er.
Parallelt med denne mere sociologiske aflæsning af blondegardinet løber en mere eksistentialistisk tolkning, en fortælling om slørets magi, om menneskets behov for et ekstra beskyttende lag mellem sig og verden. Og en poetisk historie om lethed og skønhed, om kvindelig trang til at udsmykke og dekorere, om glæden ved at se et let stykke stof bølge i vinden.
På husgavlen udenfor Brandts Klædefabrik, har Eva Koch projiceret blonde op i stort format. Denne blonde fungerer som en membran mellem et ude og et inde og der skiftes position mellem udefra og indefra det let duvende gardin
Med installationen sender Eva Koch også en hilsen tilbage i historien om Brandt Klædefabrik, hvor man indtil 1969 kunne høre vævenes mekaniske hamren i huset.
-
-
Fotograf: Maroinca Lauridsen -
Fotograf: Maroinca Lauridsen -
Fotograf: Maroinca Lauridsen -
“There must be a distance” (“Der må være en afstand”) by Merete Pryds Helle. -
Fotograf: Maroinca Lauridsen -
Fotograf: Maroinca Lauridsen