Tiden er skruet ned, så det menneskelige øje kan følge vandets vilde kontinuerlige strøm fra top til bund. Der er en vis meditativ ro over det, mens lydsidens voldsomme hvide støj, føjer en kraftfuld energi til indtrykket. Man mærker sin krop foran denne gengivelse af et naturfænomen, overraskende flyttet ind i det centrale byrum, mærker naturens voldsomme kræfter, og hvor lille man selv er.
Titlen I am The River stammer fra den argentinske forfatter Jorge Luis Borges, og peger på, at mennesket er underlagt tidens strøm. Vi er skabt af tiden, tiden flyder så at sige inde i os selv, men tiden bærer os også med sig. Vi har hver vores egen subjektive tid, vi fødes, ældes og dør, men vi er også del af en større tid, en uendelig tid, udenfor os. Som digteren Morten Søndergaard har skrevet om værket: ”værket er et spejl for vores mærkelige liv, der ved, at det en dag forgår, men også at vi er levende lige midt i det. Vi består som et vandfald midt i tiden.”
I am The River er et ganske enkelt værk, et moderne landskabsmaleri, et studie i naturens kraft og skønhed, og samtidig et svimlende fald ind i eksistensens og metafysikkens gådefulde rum.