I den store videoinstallation Crowds, har Eva Koch stillet sig midt i mængden i tre internationale storbyer; Jerusalem, Bombay og Hong Kong, og ladet kameraet rulle. Videooptagelserne projiceres på tre store vægge, således at beskueren på det nærmeste omkranses. Mængderne passerer forbi, og beskueren står udenfor menneskehavet med en stigende følelse af opløsning. På lærredet skifter billedet mellem masse og person. I mængden mister den enkelte sit særkende. Punkterne bliver opslugt, bliver til en stor urolig flade. Kunstneren er selv en del af massen.
Et anonymt ansigt mellem de andres. Pludselig sker der noget på billedfladen fra Bombay: Nogle mænd træder ud af mængden. De ser på dig, venligt, undersøgende, men også påtrængende og skeptiske. Som beskuer kan man føle sig grebet på fersk gerning, afsløret i sin tilbagetrukne voyeurposition. Mændene konfronterer dig, søger kontakt. Rollerne vendes om, du er ikke bare betragter af værket; værket ser tilbage på dig. Du er seende og bliver set seende. Du kan ikke mere opretholde din eksklusive position, ligesom den vestlige verden også er nødt til at give afkald på sin.
