Rodins Borgerne fra Calais er en fortolkning af legenden om de 6 borgere, som i 1347 tilbød at ofre sig selv for at redde borgerne i Calais under den engelske belejring. En anden version af historien fortæller, at det ikke var 6 af byens bedste borgere, men straffefanger, der alligevel skulle henrettes. Ofre eller helte, i alle fald viser skulpturen ikke den ideale helt, men 6 udmagrede kronragede mænd skrækslagne over den skæbne de står overfor.
I sit værk har Eva Koch valgt at bringe Calais tilbage til denne eksilerede gruppe borgere og har filmet byen, som den ser ud i dag, en by præget af arbejdsløshed og af problemer med det stigende antal illegale immigranter som hver dag krydser Eurotunnellen. Videoen viser dagliglivet i byen, men kredser især om trafikken, bilerne, toget og færgen, der forbinder Calais med resten af verden. Med sit fokus på menneskets evige bevægen sig fra et sted til et andet, griber værket tilbage til en lang række af Eva Kochs tidligere arbejder, der netop kredser om det moderne nomadiske menneske som et væsen, der altid, både fysisk og mentalt, er undervejs. Af lyst men også af nød som det netop er tilfældet med en udsat gruppe af de rejsende til og fra Calais.
Rodins skulptur var kontroversiel og nytænkende i sin tid, og med sin installation føjer Eva Koch sig fornemt til i rækken af billedkunstnere, der ikke bygger videre på det kendte, men netop bryder nye veje. Installationen Calais demonstrerer at lys og lyd er materialer på lige fod med bronze, gips og marmor, og at selv om de kunstneriske udtryksformer nødvendigvis og heldigvis ændrer sig gennem tiden, så er det de samme eksistentielle spørgsmål, kunsten bliver ved med at holde åbne.
-
-
Auguste Rodin’s sculptural group The Burghers of Calais in front of Calais -
Foto: Anders Sune Berg -
