Videoinstallationen Approach kører, som mange af Kochs installationer i et loop. Man ser et klassisk cirkulært gårdrum. En gruppe mennesker klædt i gråt kommer ind, fremfører en tekst, og forlader rummet igen. Det er et døvekor, og deres fremførelse sker med hændernes og ansigtets gestik. Parallelt hermed høres teksten reciteret på engelsk. Teksten er 14 vers fra tredje del, Paradiset, af Dante Alighieris: Den Guddommelige Komedie, skrevet i Italien for snart 700 år siden.
Den læste og gestikulerede tekst er en meget stærk henvendelse fra Dante til Apollon, altså den oprindelige romerske gud, ikke den nyindførte kristne, om at give ham kraft til at fastholde bare en flig af det, han har set på sin rejse til Paradiset. Det er en bøn om at kunne fastholde indsigten, og ikke være overladt til flygtighedens vilkår, hvor erindringer fortoner sig som drømme. Lyd- og billedsiden i Approach fortæller den samme historie.
Men på hvert sit sprog. Som beskuer er man stedt mellem dem som et skærpet billede på den tilstand af konstant tolkning eller oversættelse, der er menneskets vilkår i verden. Man kan ikke kontrollere, hvad der går tabt mellem det ene og det andet sprog, men er overladt til én enkelt version af virkeligheden. Selv om man taler samme sprog, er det ikke givet, at man forstår det samme.
