Spiral

spiral_big

En spiral er en skruet linje, der konstant vender tilbage til udgangspunktet, men i en ny bane, og spiralen er en grundlæggende figur i naturen, lige fra sneglens spiralerende indre til DNAets snoede streng. Fra tidernes morgen har spiralen været brugt som tegn på forandring, vækst og udvikling. Værdier som skolen, som sted for læring, repræsenterer.

Eva Koch forholder sig til det konkrete rum, som er en højloftet aula med flere søjler. Kun en af søjlerne rækker hele vejen mellem de to etager, og det er den 8 meter høje søjle, støbt i beton, som Eva Koch har snoet sin vandkunst omkring. Omkring hele søjlens forløb snor sig en rende, hvori der løber vand ned. Gennem søjlens indre pumpes vandet derefter usynligt op igen. Med dette enkle indgreb viser Eva Koch, hvordan man kan arbejde nænsomt i rum og samtidig tilføre det en ny dimension.

Eva Koch © 2006

Aluminiums rende omkring en 8 m høj beton søjle, bredde 0, 30 m. Udført af Leif Jensens Broncestøberi, København · Tekst: Mai Misfeldt · Dokumentation: Nils Rosenvold.