Sankt Annæ Hjul

Download as PDF

Foto: Jonas Koch

Foto: Jonas Koch

Sankt Annæ Hjul er en skulpturelt tænkt legeskulptur for de allermindste og de lidt større. Med Sankt Annæ Hjul demonstrerer Eva Koch, at skulpturen er et væsentligt element, når man gentænker byrum, at en skulptur også kan fungere som et legeredskab og skabe en lokal plads, og at man som skulptør, der arbejder i det offentlige rum, må arbejde med en nænsomhed i forhold til det konkrete sted.

Sankt Annæ Hjul består af to skulpturer – et bakkelandskab og et klatrestativ – skabt specifikt til Sankt Annæ Plads, som led i en renovering og klimatilpasning af området.
Set ovenfra danner bakkelandskabet en cirkel med 4 åbninger. Set fra siden, ser man 4 bakker der udgør cirklens periferi. I midten af cirklen, mellem de bløde bakker, ligger der hvidt strandsand. De 4 bakker er beklædt med sort og gråt faldgummi, som gør dem venlige og sikre for børn at lege på. Hele skulpturen inviterer børn til at klatre, løbe og lege i, på og udenfor formen, som de møder fysisk en til en. Bakkerne er større end de små børns kroppe, for dem er det et landskab, de kan forsvinde fra omverdenen i, f.eks. når de sætter sig i sandkassen i midten.
De 4 bakker er omkranset af 4 buede bænkesektioner hver på ca. 6 meter, der også skærmer og lukker pladsen af. Uanset hvor man ser fra, danner pladsen forskellige variationer over cirklen, også i form af de legegelændere, der parvis forbinder bakkerne.
Klatrestativet er en elegant og åben konstruktion opbygget af 17 stålbuer, der tilsammen danner en organisk form, som et bæltedyr eller en kat der skyder ryg. I dyrets mave er der en rund hængekøje, som børnene kan klatre op i.
Står man for enden af bakkelandskabet og ser ned mod klatrestativet bliver det tydeligt, hvor bevidst Eva Koch har arbejdet med at lade bueslagene indgå i et fint og forskydende samspil – med hinanden, og med de omgivende allétræer, og i harmonisk kontrast til pladsens stramme klassicistiske palæbygninger.
Skulpturerne har været underlagt mange begrænsninger mht. højde, farve, materialer, placering i forhold til tekniske installationer under jorden osv., alt sammen dikteret af den overordnede arkitektoniske plan for pladsens renovering. Mange kompromisser har måttet indgås for at nå frem til det færdige værk, men det færdige udtryk er overbevisende og indlysende, og begrænsningerne og kompromiserne er ikke til at få øje på.

Eva Koch ©2016/skulptur/

Samarbejde med Schønherr Landskab A/S, 2016