IFITRY Running

IFITRY Running er optaget i Marokko i Ifitry, en kunstnerresidens nær Essaouira, ved kysten i den sydlige del af landet. Videoen, som kører i et 2 minutters loop, viser kunstneren, der løber rundt i den labyrintiske marokkanske arkitektur. Man ser hende i glimt, samtidig med at man hører lyden af løbende skridt; snart kommer hun fra den ene side, snart fra den anden. Hun er ikke forfulgt, snarere løber hun af lyst.

Videoen er optaget med 3D kamera, hvilket giver betragteren en fornemmelse af at dele rum med den løbende kvinde. Egentlig ville man måske gerne møde hende, men det lader sig ikke gøre, kunstneren er konstant i bevægelse, uforudsigeligt skiftende retning. På den måde er det både et konkret og et billedligt selvportræt af kunstneren, Eva Koch.

Eva Koch © 2013 / DVD Blue-ray / 16/9 / 2 min.

Filkonvertering: Peter Friis, CAVI og Anja Farsig Billedredigering: Oskar Fanta Lyd: Lea Korsgaard Tekst: Mai Misfeldt Støtte: CAVI – Centre for Advanced Visualization and Interaction, University of Aarhus, Denmark.